LYDSIDE

HVAD ER EN LYDSIDE?

En lydside er al den lyd du hører i en film, biografreklame, tv reklame etc etc. Faktisk kan man sige at en radioreklame er en lydside der bare mangler en billedside.

Vi producerer lydsiden til alle videoproducenter – lige fra den lille enmandshær, til de større produktionsselskaber. Vi producerer, både den simple med speak og musikmix, og den mere avancerede der indeholder lyddesign. Når vi arbejder med lyddesign på lydsider, skaber vi alle de lyde der ikke er på filmoptagelsen. Det kan også være lyde til grafik der bevæger sig.

Her kan du se(høre) et eksempel. Denne showreel var helt lydløs da den blev sendt til os, så alt hvad du hører på lydsiden, har vi skabt – ned til mindste detalje.

FILM ER DA NOGET MAN SER?

Man siger altid at vi skal ”se” en film. Men hjernen opfatter ikke filmen som en film, men som en helhedsoplevelse der omgiver os – et univers.
Og i dette univers, spiller lydsiden en KÆMPE rolle. Det er lydsiden der sørger for at vi opfatter oplevelsen som ægte.
Skabes en ægte følelse, skabes der samtidig troværdighed for produktet/budskabet. Det er derfor man aldrig må have en ”nå-ja-der-skal-jo-også-lidt-lyd-på indstilling til sin film.

Der findes så, utroligt, mange dygtige videografer og video redigeringsteknikere i lille dk. Vi tror ikke vi fornærmer nogen ved at påstå at de færreste af dem begyndte at lave film, fordi de interesserer sig for lyd.

HVORNÅR KOMMER LYDSIDEN IND I ”BILLEDET”?

Nogle producerer en billedside, som de så sender til os, typisk sammen med en speak tekst. Vi får indtalt speak, lavet musikmix + evt. lyddesign, og så sender vi den færdige lydside retur.

Langt de fleste vil dog helst have lavet lydside først. Dette fordi det er nemmere at klippe filmen efter en lydside. Her kommer speak og musik nærmest til at fungere som et manus man klipper efter. Vi kan endda gøre dit arbejde som filmmaker meget nemmere. Tænk hvis du kunne nøjes med at lave det du elsker – nemlig optagelse, klip og redigering? Det kan du selvfølgelig. Skal du, eksempelvis, producere en TV reklame, så kan du i realiteten blot sende os lidt stikord til kampagnen. Så forfatter vi speaktekst – og når den er godkendt, producerer vi en komplet lydside du kan begynde at arbejde ud fra.

Vi har mange års erfaring i at lave idé og tekst til TV-, bio og radioreklamer. Så vi sætter os gerne sammen med dig under idéfasen, hvis det kan være en hjælp.

Giv os et kald – så tager vi en snak om hvordan vi skal producere din lydside.

KONTAKT OS

Tak for din henvendelse, vi kontakter dig hurtigst muligt.
Ups! Der skete en fejl. Prøv igen lidt senere.

ALLE PRODUKTER

  • Telefonsvarer speak

  • Speak til profilfilm/produktfilm

  • Speak til TV reklame

  • Speak til SoMe

  • Speak til biografreklame

  • Speak til E-Learning

  • Speak til radioreklame

  • Lydside til telefonsvarer

  • Lydside til profilfilm/produktfilm

  • Lydside til TV reklame

  • Lydside til SoMe film

  • Lydside til biografreklame

  • Lydside til E-Learning

  • Dubbing

  • Instore spots